Elevplads – Teknisk Designer

Er du i gang med grundforløbet på uddannelsen til teknisk designer inden for industriel produktion? Eller planlægger du at begynde uddannelsen gennem praktikadgangsvejen? Så har LP Kolding en spændende elevplads klar til dig.
LP Kolding hjælper med at omsætte kundernes ideer og et behov til konkrete løsninger. Som elev hos LP Kolding får du derfor erfaring med spændende opgaver inden for 3D-modellering af komplekse anlæg, fremstilling af produktionstegninger samt eksekvering i eget værksted. Du kommer desuden til at indgå i et dynamisk team af rutinerede medarbejdere, som vil sørge for, at du får en grundig introduktion til opgaverne.
Du vil bl.a. få erfaring med:
- Direkte kommunikation med kunder for at sikre optimale løsninger
- Projektafvikling, herunder tegning, konstruktion og disponering
- Udarbejdelse af teknisk dokumentation
- Løsning af tekniske ad hoc-opgaver i både salg og produktion
Vi forventer:
Vi har brug for en elev, der er engageret, ambitiøs, interesseret i at lære og klar til at arbejde selvstændigt under instruktion fra dygtige kolleger.
Af personlige kvalifikationer lægger vi vægt på, at du:
- har sans for detaljer
- er analytisk og systematisk i din tilgang til opgaverne
- er god til at samarbejde med mennesker omkring dig på en venlig og respektfuld måde
- har en god teknisk indsigt og praktisk forståelse
- er fortrolig med engelsk
- har praktisk erfaring
Om os:
LP Kolding er en ordreproducerende virksomhed i Kolding, der er specialiseret i at levere skræddersyede rustfri tanke og procesanlæg til fødevare-, farmaceutisk og kemisk industri. LP Kolding har eksisteret siden 1964 og beskæftiger i dag ca. 50 dygtige medarbejdere, fordelt på administration, smede og ingeniører. Vi har en flad organisation med en uformel tone og et højt fagligt ambitionsniveau.
Ansøgning:
Er du interesseret i at blive vores nye elev, så tøv ikke med at sende en ansøgning og CV på mail til leder af projektafdelingen Nicolai Andreasen på nia@lp-kolding.dk.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Nicolai på telefon 9215 6407.
Vi glæder os til at få dig med på holdet.
LP Kolding A/S
Egtvedvej 2
6000 Kolding
www.lp-kolding.dk