Velkommen til Gustav Hansen

Han er klar til at følge din opgave fra idé til levering

Hos LP Kolding har vi gjort lidt af et scoop, da vi fik ansat Gustav Hansen i vores salgs- og projektafdeling, for han er ligesom resten af os fokuseret på hele tiden at gøre tingene lidt bedre. Hør bare her:

En af de ting, som jeg især er glad for, er at jeg her kan få lov til at følge projekterne hele vejen fra den første idé til den endelige levering og installering. Både fordi jeg godt kan lide at gøre tingene helt færdige, og fordi jeg synes, at det nemt kan blive lidt bøvlet at være kunde, når man pludselig skal skifte kontaktperson midt i det hele. På den her måde, så er der ikke noget, som falder ned mellem to stole, og det passer rigtig godt til mine faglige ambitioner.

Jeg kender LP Kolding som en professionel virksomhed fra mit tidligere arbejde, hvor jeg både har arbejdet sammen med dem både som kunde og leverandør. Og nu er jeg så blevet en del af teamet, som skal finde de bedste løsninger på vores kunders udfordringer.

Jeg kan godt lide det fokus, som LP Kolding har på at finde de bedste løsninger i samarbejde med kunderne. Da jeg selv var kunde her, oplevede jeg, at det ikke altid var mig, som havde den bedste indsigt i mit behov og de muligheder der var. Nogle gange kunne LP Kolding på baggrund af min beskrivelse af funktionen komme med alternative løsninger, som var bedre eller billigere end det, jeg selv havde tænkt, og sådan et samarbejde kan jeg godt lide. At det handler om at spille hinanden gode i samarbejdet og ikke bare at ekspedere en ordre hurtigst muligt.

Gustav Hansen er 37 år, uddannet produktionsteknolog og kommer med 10 års erfaring i procesoptimering, kvalitetssikring og materialevalg.

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk