7 tanke fremstillet af LP Kolding er i skrivende stund sendt ud i verden, hvor de skal anvendes under ekstreme forhold. Tankene er derfor konstrueret, så de kan anvendes offshore under forhold, der er lige så krævende, som var det Antarktis. Der var tale om en samlet ordre på henholdsvis:

  • 3 stk. á 0,85 m³ (850 L)
  • 2 stk. á 5 m³ (5.000 L)
  • 1 stk. á 10 m³ (10.000 L)
  • 1 stk. á 15 m³ (15.000 L)

– Det har været et godt projekt og et godt samarbejde med en kunde, som vi har samarbejdet med gennem flere år, siger salgsdirektør Mogens Feld-Andreasen, som har haft fornøjelsen af at samarbejde med kunden ad flere omgange.

– Da, der har været tale om et udviklingsprojekt, har der været behov for flere tilpasninger og rettelser undervejs i takt med, at andre dele af projektet blev udviklet, men det har fungeret smidigt, fleksibelt og effektivt, fortæller Mogens Feld-Andreasen om processen.

Kvalitet og tryghed for håndværket var afgørende

Gode erfaringer fra tidligere projekter, muligheden for en god FAT og LP Koldings gode håndværk var noget af det, kunden lagde vægt på, da de valgte LP Kolding som leverandør af de 7 tanke.

– Vores smede er blandt de bedste i branchen, så vi ved, vi kan levere den kvalitet, der er behov for. Samtidig har vi mulighed for at tilbyde vores kunder en grundig FAT. I dette tilfælde kunne vi eksempelvis stille alle 7 tanke op i et roligt område af vores værksted, så kunden kunne komme og inspicere tankene grundigt. Når de nu skal anvendes i et krævende offshore miljø, var tryghed og kvalitetssikring vigtigt for kunden, fortæller salgsdirektør Mogens Feld-Andreasen.

Hygiejnekrav, dokumentation og overfladefinish

Udover robusthed var hygiejnekrav, dokumentation og overfladefinish nogle af de parametre, der var fokus på i fremstillingen, og her er LP Kolding er på hjemmebane, men derudover indeholdt opgaven denne gang også transport og eksportpapirer, da tankene skulle anvendes uden for EU.

– Det er én af de fordele, der er ved, at vi hos LP Kolding har oprustet i vores projektafdeling i de senere år. Vi ønsker at være vores kunders foretrukne samarbejdspartner, og derfor lægger vi vægt på at tilbyde vores kunder de services, de har brug for. Det betyder også transport, installering og montage afhængigt af kundernes behov, siger Mogens Feld-Andreasen, som derfor også er godt tilfreds med, at LP Kolding kunne tilbyde kunden at levere tankene med de rette eksportpapirer.

Er du interesseret i at høre mere om mulighederne for at lade LP Kolding fremstille tanke, anlæg og enheder til din virksomhed, kan du kontakte salgsdirektør Mogens Feld-Andreasen direkte på mail ma@lp-kolding.dk eller telefon +45 2887 5060.