Da Laursen og Pedersen i 1964 grundlagde LP Kolding var det med ønsket om at give kunderne bedre rustfri tanke, units og procesanlæg, og sådan er det stadig i dag. LP Kolding bygger på nogle grundlæggende værdier, som vi sammenfatter i ordet KANT:

K

Kvalitet

Hos LP Kolding er kvalitet ikke bare et mål – det er en del af vores identitet. Kvalitet handler om mere end vores ISO 9001-certificering; det handler om at levere arbejde, der lever op til de højeste faglige standarder til nogle af de mest krævende kunder i branchen.

Vi forstår kvalitet som en kombination af præcision, faglig stolthed og engagement. Det betyder, at vi:

  • Leverer med omhu og effektivitet: Alle opgaver, store som små, skal løses med rettidig omhu, effektivitet og afspejle vores ambition om at være blandt de bedste i branchen.
  • Tager ejerskab: Vi tager alle ansvar for vores opgaver fra start til slut. Hvis vi ser noget, der kan forbedres, handler vi aktivt for at sikre kvaliteten.
  • Er passionerede: Vi går op i vores fag – en svejsning er ikke ’’bare en svejsning’’ og vi har en naturlig stolthed over det, vi producerer.

Kvalitet er ikke alene et slutprodukt – det er en proces. Det betyder, at vi løbende vurderer og forbedrer vores arbejde. Vi sikrer, at alle trin i processen, fra planlægning til levering, er præget af professionalisme og ejerskab.

Kvalitet er fundamentet, der sikrer, at LP Kolding altid leverer resultater, vi kan være stolte af.

A

Ansvarlighed

Vi tager ansvar for vores arbejde og vurderer, hvordan det skaber værdi for vores kunder og LP Kolding. Ansvarlighed betyder at have klare aftaler, god planlægning og effektiv opfølgning.

Det er ansvarligt at:

  • Afstemme forventninger med kolleger og kunder.
  • Sikre de nødvendige materialer og oplysninger.
  • Levere opgaver videre med al relevant dokumentation.

Hvis vi ser udfordringer, fx mangler i materialer eller forsinkede tidsplaner, er det ansvarligt at handle – bede om hjælp eller finde løsninger i fællesskab med vores kollegaer.

N

Nytænkning

Hos LP Kolding ser vi nytænkning som nøglen til udvikling. Vi kombinerer vores erfaring med en nysgerrig og åben tilgang på tværs af forskellige brancher.

Vi gør os derfor umage for at dele vores viden og erfaringer, så kunderne kan træffe de bedste beslutninger for deres opgave. Vi opdager, forstår og påpeger, når der bliver foreslået løsninger, som i teorien lyder gode, men som i praksis er uhensigtsmæssige i forhold til det endelige resultat.

Innovation og udvikling har præget LP Kolding i 60 år – og det skal også præge fremadrettet. Vi bruger vores erfaring til at optimere, innovere og skabe nye produktionsmetoder for at øge værdiskabelsen hos vores kunder.

T

Teamwork

Hos LP Kolding er vi sammen om at skabe succes. Alle fagligheder er nødvendige og bidrager til gode resultater – for kunderne og LP Kolding.

Vi udviser respekt for hinanden, taler pænt til og om hinanden, og vi dyrker vores succeser, så vi kan lære af dem og gøre mere af det, der virker. Er der udfordringer, møder vi hinanden med tålmodighed og nysgerrighed. God energi og arbejdsglæde er grundlaget for vores fællesskab, og vi gør os hver især umage for at bidrage positivt.

Klar til samarbejde?

Vi er altid glade for nye kunder og samarbejdspartnere. Har du en udfordring, vil vi være glade for at hjælpe dig med at løse den. Vil du gerne vide lidt mere om os, er du velkommen til at komme og se vores faciliteter og produktion, møde vores medarbejdere og får en snak med vores projektledere, inden vi begynder samarbejdet.