Lodret eller vandret gør en stor forskel for et røreværk
Det er på ingen måde ligegyldigt om din tank står op eller ligger ned, når den skal indeholde et røreværk. Det mest almindelige er, at tankene står op, men da LP Kolding skulle levere rustfri ståltanke til en svensk producent af havremælk, var det meget vigtigt, at tankene var horisontale.
For at forstå, hvordan den mest optimale procestank med tilhørerende røreværk skal designes, er det vigtigt at forstå den proces, som skal foregå inde i tanken.
Hos LP Kolding har vi i mange år haft fornøjelsen af at udvikle og designe procestanke, udstyr til produktionsanlæg og rørværk til fødevarebranchen. Det giver os et godt afsæt for at levere den rette løsning. For os handler det om at stille de rette spørgsmål til kunden tidligt i processen, så vi kan kombinere den viden, kunden har om fødevareproduktion, med den viden, vi har om udformningen af rustfri tanke, røreværk og procesudstyr.
Det er leveringen af procestanke til den svenske producent af havremælk et rigtig godt eksempel. Selv om man måske kan tro, at mælk er mælk, så er der rigtig stor forskel på, om man arbejder med plantebaseret mælk, som eksempelvis havremælk, eller mælk, der stammer fra køer.
Strukturen og sammensætningen i de to mælketyper er meget forskellig, og det er derfor også forskelligt, hvordan de skal behandles i et produktionsanlæg.
De procestanke, vi leverede til Sverige, skulle bruges til at fordele nogle enzymer, som nedbryder træstrukturen i havremælken. Det er med til at give det færdige produkt den rette konsistens.
Det er en meget sårbar proces, hvor det er meget vigtigt, at der ikke dannes lag i mælken, men at det hele røres kontinuerligt og roligt rundt i 10-12 timer ind til processen er afsluttet – og til den opgave er en liggende tank med et såkaldt paddelrøreværk den mest optimale, effektive og skånsomme løsning.