Vi har flere ledige stillinger på værkstedet, så tag gerne din makker med

Gennem de senere år har LP Kolding arbejdet målrettet med strategisk udvikling af produkter og services til vores kunder – og det har givet bonus. Derfor har vi nu brug for flere dygtige hænder på værkstedet til at producerer tanke, rørværk, units og procesudstyr.

Vi tilbyder gode arbejdsvilkår, gode muligheder for faglig udvikling, spændende opgaver og branchens bedste kolleger!

Hos LP Kolding får du ansvar for de opgaver, du arbejder med. Typisk har vi det samme team på en opgave fra opstart til aflevering, og du får mulighed for at tilrettelægge udførslen af arbejdet sammen med din makker. Hos LP Kolding har vi fokus på at overholde vores aftaler med kunderne til punkt og prikke, og så længe aftalerne overholdes, så har alle medarbejdere en høj grad af frihed til at planlægge og udføre arbejdet.

Det er vores erfaring, at det giver arbejdsglæde, ansvarlighed og kvalitet i arbejdet.

Vi arbejder tæt og uformelt sammen på tværs af organisationen, så ideer til forbedringer og optimering af opgaver og arbejdsgange, bliver hurtigt og smidigt indarbejdet på tværs af faggrupper og kompetencer. Derfor er smedene – og alle andre medarbejdere – hos os blandt de dygtigste i branchen.

Vi forventer, at du …

  • Er uddannet rustfri smed – gerne med et par års erfaring.
  • Er ambitiøs, arbejdsom og får noget fra hånden.
  • Trives i et uformelt arbejdsmiljø, hvor alle tager ansvar for projekterne og kunderne – og alligevel har plads til lidt ”værkstedshumor”.
  • Kan samarbejde med mennesker omkring dig på en venlig og respektfuld måde – herunder også vores kunder, som nogle gange kommer på besøg i værkstedet.
  • Har en god teknisk indsigt og praktisk forståelse.

Virksomheden

Som smed hos LP Kolding får du lov til at arbejde med nogle af branchens mest kvalitetsbevidste kunder – vi leverer udstyr til bl.a. drikkevandsforsyningen, fødevareindustrien og medicinalindustrien.

LP Kolding har eksisteret siden 1964 og beskæftiger i alt 45 medarbejdere fordelt på administration og produktion. Virksomheden specialfremstiller rustfri tanke, units og procesanlæg til bl.a. fødevare-, farmaceutisk og kemisk industri. Læs mere på www.lp-kolding.dk

Ansøgningsfrist

Vi ansætter hurtigst muligt – men vi venter gerne på den rigtige medarbejder eller det rigtige team. Ring eller skriv til os med en kort beskrivelse af din erfaring. Kontakt værkfører Henrik Møller på mail hm@lp-kolding.dk eller mobil nr. 92 82 29 30. Du kan også kontakte fabrikschef Brian Julius på mail ju@lp-kolding.dk eller mobil nr. 22 69 51 05

Vi ser frem til at høre fra dig.

LP Kolding A/S

Egtvedvej 2

6000 Kolding