Rustfri stål er i udgangspunktet et meget hygiejnisk materiale som har mange positive kvaliteter. Det er eksempelvis et oplagt materiale at bruge i forbindelse med produktion af fødevarer og farmaceutiske produkter, hvor kravene til hygiejne er meget strenge.

Grunden til, at rustfri stål ikke ruster på samme måde, som du kender det fra almindeligt jern, skyldes hovedsagligst legeringen af jern, krom, nikkel og molybdæn. Når disse ingredienser blandes i det rette forhold, opstår der en overflade, som reagerer med ilt ved at lægge en ganske, ganske tynd og uigennemtrængelig film bestående af kromoxid på overfladen, som beskytter mod den oxidering der ellers fører til rust.

Denne overflade betyder også, at rustfri stål typisk ikke afgiver stoffer til de materialer, de kommer i kontakt med, hvilket igen er en klar fordel, når der arbejdes med produkter, som stiller høje krav til hygiejnen.

Rustfri tanke kan dog produceres i mange forskellige kvaliteter og ikke alle lever op til de strengeste hygiejniske krav. Svovl, syre og havvand er af de få ting, der kan bryde den tynde overflade på det rustfri stål, så det alligevel ruster.

Derfor skal du dels stille krav til selve blandingen af i den rustfri stål, og dels skal du stille krav til produktionen og efterbehandlingen af din rustfri tank, hvis den skal være hygiejnisk.

Dokumentation er en nødvendighed

Skal den rustfri tank, unit eller det procesanlæg, du skal bruge, leve op til de strenge krav der stilles til produktionen af fødevarer, drikkevand eller farmaceutiske produkter, er det ikke nok at slutproduktet ser ud til at leve op til alle krav. Du har også brug for at få omfattende dokumentation for alle dele fra produktionen – fra blandingen og renheden af stålet til svejsningen og overfladebehandlingen i den sidste ende.

Dokumentation er din garanti for sporbarhed og kvalitet både overfor dine kunder og myndighederne.

LP Kolding arbejder efter PED-standarden, som lever op til de strengeste krav fra både de danske myndigheder og EU’s retningslinjer på området.